Nematoder mod gåsebiller - biologisk bekæmpelse af larver i græsplænen

Nematoder mod gåsebiller - biologisk bekæmpelse af larver i græsplænen

Nematoder mod larver af gåsebiller - 25 mio rækker op til 50 m²
245,00 kr
Gå til produktoplysninger
Nematoder mod gåsebiller - biologisk bekæmpelse af larver i græsplænen

Nematoder mod gåsebiller - biologisk bekæmpelse af larver i græsplænen

245,00 kr
Størrelse

Gåsebillelarver gnaver rødderne af græsset og efterlader store, visne pletter i plænen. Brug nematoder til at bekæmpe larverne i jorden på den biologiske måde. 

Sådan bruges de: Opløs i vand og vand ud i fugtig og klippet græsplæne. 

  • 100% naturlige nyttedyr
  • Til græsplæner og haver
  • Godkendt til økologiske haver
  • Fås i pakker, der rækker fra 50 m² til 500 m²

Produktbeskrivelse: Nematoder mod gåsebiller – effektiv biologisk bekæmpelse af gåsebillelarver i græsplænen

Har du brune eller gule områder i græsplænen, hvor græsset pludselig løsner sig fra jorden? Eller oplever du, at fugle og andre dyr hakker og graver i plænen? Så kan det være tegn på gåsebiller. Det er især gåsebillelarverne, der kan gøre stor skade, fordi de lever under græsset og æder græsrødderne.

Med nematoder mod gåsebiller kan du bekæmpe gåsebillelarverne naturligt og biologisk. Nematoderne er mikroskopiske nyttedyr, som allerede lever naturligt i jorden. Der er blot ikke nok til at bekæmpe larverne og du må tilføre flere for en effektiv bekæmpelse. Sådan bruger du nematoder mod gåsebiller: 

  • Bland nematoder og vand. 
  • Vand blandingen ud på de berørte områder på græsplænen.
  • Lad nematoderne arbejde i jorden.
  • Tjek for døde larver - de skifter fra hvidgule til rødbrune.

Sådan virker nematoder mod gåsebiller

Nematoder er mikroskopiske rundorme, som findes naturligt i jord. Der findes mange forskellige arter, og de enkelte arter har forskellige værter. De nematoder, der anvendes mod gåsebillelarver, er udvalgt til biologisk bekæmpelse af netop larverne.

Når du vander nematoder mod gåsebiller ud på græsplænen, bevæger nematoderne sig gennem den fugtige jord. De finder frem til gåsebillelarverne og trænger ind i larverne. Her frigiver de bakterier, som dræber larven. Nematoderne kan derefter bruge den døde larve til at udvikle sig og formere sig.

Det er derfor ikke de voksne gåsebiller, du bekæmper direkte med nematoderne. Det er gåsebillelarver, der befinder sig under jordoverfladen, som nematoderne bekæmper på den biologiske måde.

Hvad er gåsebiller i græsplænen?

Gåsebiller er små biller, som kan være svære at få øje på, men et tydeligt tegn på, at de er i din have er, hvis fuglene kratter i jorden. Så ved du, at der har været biller og at der nu er gåsebillelarver i jorden. De voksne biller er ikke et problem. Det er først og fremmest deres larver, der giver problemer i græsplænen.

Gåsebillelarverne lever i jorden under græsset, hvor de æder græssets rødder. I begyndelsen kan skaden være svær at se. Efterhånden som antallet af larver vokser, bliver græssets rodnet svækket.

Sådan ser gåsebiller i græsplænen ud:

  • Gule eller brune områder i græsplænen
  • Græs, der bliver tyndt og svagt
  • Græs, der løsner sig fra jorden
  • Fugle, krager eller andre dyr, der graver i græsset
  • Områder, hvor græsset er gået helt ud og ligger som et løst tæppe på jorden.

Hvis du oplever flere af disse tegn, kan der være gåsebiller i græsplænen. Når græsrødderne bliver ædt, kan græsset have svært ved at optage vand og næring. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis du finder gåsebillelarver i jorden, inden de ødelægger hele din græsplæne.

Har du problemer med gåsebiller i græsplænen?

Brune pletter i græsplænen kan skyldes mange forskellige ting. Tørke, filt og mangel på gødning giver brune pletter i græsset. Derfor er det en god idé at undersøge jorden, inden du behandler med nematoder. Det gør du ved forsigtigt at løfte et stykke af græstørven i kanten af et område med skadet græs og undersøge jorden under græsrødderne. 

Hvis du finder gåsebillelarver, er det et tegn på, at problemet befinder sig under jordoverfladen. Det er netop her, nematoder mod gåsebiller kan gøre en forskel.

Hvornår skal du bruge nematoder mod gåsebiller?

Tidspunktet er meget vigtigt, når du vil bekæmpe gåsebillelarver med nematoder. Nematoderne virker bedst, når gåsebillelarverne er små og befinder sig relativt tæt på jordoverfladen. Det er derfor vigtigt at behandle på det tidspunkt, hvor de nye larver er kommet ud af æggene. I Danmark vil det typisk være relevant at behandle i sensommeren, men det præcise tidspunkt kan variere afhængigt af vejr, jordtemperatur og gåsebillernes udvikling.

Undersøg derfor altid græsplænen for larver, så du behandler på det rigtige tidspunkt. Vær opmærksom på, at nematoder har brug for fugt for at kunne bevæge sig gennem jorden. Derfor bør du undgå at behandle på en meget tør dag, og du skal sørge for, at jorden holdes fugtig efter udvanding.

Anvendelse: Sådan bruger du nematoder mod gåsebiller

Har du bestilt nematoder til pakkeshop, så hent dem hurtigst muligt. Læg dem køligt, gerne i køleskabet, indtil du skal bruge dem. Nematoder har en bedst-før-dato og det gælder, at jo før du bruger dem, jo flere nematoder vil typisk være gode. Sådan bruger du nematoder mod gåsebiller:

  • Lav en grundblanding: Bland nematoderne med en lille smule vand vand og rør rundt.
  • Ta’ lidt fra grundblandingen og bland op med vand.
  • Vand ud på græsset.
  • Hold jorden fugtig mens nematoderne bekæmper larverne.

Det er vigtigt at lave en grundblanding for at være sikker på at nematoderne er godt fordelt inden de vandes ud. Husk på, at nematoder mod gåsebiller ikke er en sprøjtegift. De arbejder hårdt for at bekæmpe larverne i jorden, men har brug for at du hjælper dem på vej: Undgå udvanding ved ekstrem varme og sørg for at jorden ikke tørrer ud i behandlingstiden. Nematoderne arbejder bedst i en fugtig og porøs jord, hvor de kan bevæge sig rundt i jorden.

Tjek for døde larver efter 3-4 uger. Du kan tydeligt se forskel - de aktive og levende larver er hvide, mens de døde larver føles som lette tomme hylstre og er rødbrune. På billedet ses en levende og en død larve.

Sådan får du en flot plæne efter angreb af gåsebiller

Hvis gåsebillelarverne allerede har beskadiget græssets rødder, kan græsplænen have brug for lidt ekstra hjælp til at komme sig. Når gåsebillerlarverne er reduceret, kan du hjælpe græsset på vej ved at:

  • Vande græsplænen.
  • Undgå unødvendig belastning af svækkede områder.
  • Efterså bare områder.
  • Give græsset en god organisk gødning.

Husk, at nematoderne bekæmper larverne. Gåsbillenematoder reparerer ikke de græsrødder, som allerede er blevet ædt. Derfor kan der gå lidt tid, før du ser en tydelig forbedring af selve græsplænen.

Køb nu

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker nematoder mod gåsebiller?

Nematoder er nyttedyr og bekæmper larver af gåsebiller ved at trænge ind i larverne og efterlade dødbringende bakterier. Du skal blot vande nematoderne ud og holde jorden fugtig, så bekæmper nematoderne biologisk larver af gåsebiller i jorden.

Hvor længe kan nematoder holde sig?

På pakken med nematoder er der altid angivet en bedst før dato på forsiden. Vi anbefaler at hente nematoderne i pakkeboksen hurtigst muligt. Husk at tjekke det aftalte GLS leveringssted hos dig eller postkassen, hvis du har bestilt levering hjem til dig. Læg nematoderne på køl indtil du skal bruge dem.

Er nematoder farlige for mennesker og husdyr?

Nematoderne er ikke farlige for mennesker eller kæledyr.

Hvornår modtager jeg min ordre?

Vi pakker og sender så hurtigt vi kan og du kan forvente din pakke inden for 1-5 dage.

Hvad koster levering?

Levering til pakkeshop nær dig koster 45,-. Levering til din private adresse koster 65,-. Du kan altid se forsendelsesprisen, før du køber.

Hvad er jeres returneringspolitik?

Vi ønsker at du skal være glad for dit køb. Hvis det ikke er tilfældet, så giv os endelig besked, så gør vi vores bedste for at finde en løsning sammen med dig.

Måske du også søger